MERE END BARE PROFIT

 

Køle -Møller er er en dansk virksomhed. Og det er vi stolte af.

Igennem mere end 70 år har vi haft forretning på Frederiksberg i København. Igennem alle disse år har vi bidraget til lokalsamfundet. Vi er, erfaringsmæssigt, den ældste i branchen, og det mener vi forpligter.

Vi lever i en tid med mere og mere fikse ”rådgivere” hvad angår det at betale sin skat og moms, skuffeselskaber i diverse lande  mm. Store virksomheder etablerer hovedkvarterer i lavskat-lande for at undgå at skulle give tilbage til den stat som har etableret rammer og regler for markedet. En skadende og forkert tilgang  for ens endelige karma-regnskab.

Vi hos Køle-Møller har altid haft fuld gennemsigtighed. Køle-Møller har igennem årene betalt mange millioner i skat, hvilket vi med glæde har gjort. At give tilbage og være med til at bidrage til at skabe de fælles rammer for vores samfund mener vi er utroligt vigtigt.

Men blot at betale sin lovpligtige skat, er langtfra det ambitionsniveau Køle-Møller har hvad angår at give tilbage.

Køle-Møller har i alle dets år været meget opmærksomme på at hjælpe og udvikle mennesker. Derfor har vi hos Køle-Møller altid ansat unge mennesker med lyst og drive til at lære at drive virksomhed inden for hvidevarer branchen. Også unge mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har haft den letteste barndom. Vi tror mennesker er mere end hvad et givent karakterblad illustrerer.